Vores historie
Det er 2014 og Tinder har overtaget verdensherredømmet inden for dating....
Men Daniel og Anna kan ikke finde hindanden i online universet, da Daniel hårdnakket undsiger sig digitale hjælpemidler når det kommer til relationskabelse - Anna måtte således opgive sin profil og lade sætte sin dating Avatar fri.
Historien starter meget mere old school med to mennesker, der arbejder sammen og derved, på daglig basis, skal forholde sig til hinanden.
Anna var ikke fan af Daniel - han larmer og er tror han er noget.
Daniel var fascineret af Anna - hun spillede "hard to get" (Læs: han troede det var et spil - som det er anført ovenfor så var Anna bare ikke synderligt imponeret).
Der blev arbejdet målrettet og igennem cocktailglassene fra de Københavnske vandhuller fik Anna langsomt øjnene op for de mere charmerende sider af Daniels person.
Mission accomplished!
Fire lykkelige år
Starten af forholdet var lidt bøvlet. Vi havde behov for at lære hinanden at kende, uden for arbejdet, i vores eget tempo.
Vi er langt fra ens og det tog tid at finde rytmen - ikke mindst fordi vi forsøgte at udvikle relationen, uden at blande venner, familie og kollegaer ind i situationen før vi følte os sikre på at vi var solide nok til et evt. eksternt pres.
Trods vores forskelligheder gik det relativt hurtigt op for os begge, at vores værdier grundlæggende bygger på samme elementer.
Skal man gøre noget, kan man ligeså godt gøre det ordentligt!
Siden har vores fælles liv handlet om at blive klogere på hvad begrebet, "ordentligt" kan dække over...
Det betyder, at vi dagligt udvider begrebets rammer i vores fælles ordbog:
Daniel stryger hver morgen - Anna finder en sweater der kan skjule hendes krøllet silkebluse.
Daniel kan rydde hele hytten op på 20 min, ved ukritisk at fylde skuffer og skabe - Anna har farvekoordineret sin garderobe, sine bøger og krydderierne i kolonialskabet.
Anna forbereder sig på reformering med diæter og folinsyre - Daniel trodser Annas ønske om at få lægens ord for kvaliteten og siger "vent og se"...
...the rest is history:-)
4 år kan være lang tid - eksempelvis vil mange nok opleve 4 år med USAs nuværende præsident som en ørkenvandring. "Tiden flyver afsted i godt selskab", jamen så må vi være hinandens gode selskab - tiden er i hvert fald fløjet afsted og vi glæder os til at flyve videre.
To store personligheder skal finde fodfæste i en fælles fremtid...
Vi skulle til den lokale Medina i Marrakech og shoppe tæpper, spise autentisk Marrokansk tangine og nyde Nordafrikansk Rosévin på den private tag-gårdhave, der hørte til vores suite på det bedårende Riad vi havde fundet i en af de allermest snævre brostensbelagte stræder i den gamle bydel.
Efter at have set på billeder fra rejsedestinationen i rum tid, stod det klart for Daniel, at det var det perfekte sted, at spørge Anna om hendes hånd. Han bookede bord på en, af venner, anbefalet Michelin-restaurant og havde brygget på en historie, der kunne fungerer som en flot komposition inden han ville falde på knæ. Alt var planlagt og Daniel pakkede selvsikkert ringen mellem boxershorts og sokker - han var klar.
Little did he know....
Men vores forestillinger om hvordan denne ferie skal forløbe er bygget på naivitet og uvidenhed...
Marrakech er en flot by, men den egner sig ikke til børnefamilier. Gaderne er smalle og belægningen er ikke velegnet til barnevogne. Restauranter og barer ligger allesammen på byens tage og der er ikke elevator - nogen steder!
Daniel indså, at han må sadle om hvis han skulle have det ønskede resultat. Michelin-restauranten blev afbooket, uden Annas vidende og i stedet spadserede vi ud til en delvist overdækket mall. Gåturen skulle gøre at ungerne sov, Anna kunne opleve lidt glæde ved shopping og Daniel kunne på en nærtliggende lokal restaurant få spurgt om noget vigtigt... Ungerne faldt ikke i søvn, Anna blev tilgengæld meget træt af gåturen, og sulten - så vi endte med at spise pommes frittes på en café i indkøbscentret.
Daniel er presset. Og presset stiger da det er umuligt at få en taxa til hjemturen - vi må gå de 40 minutter tilbage til hotellet. Det er varmt, vi går langs en hovedvej og Constantin bliver, med gentagne skingre udbrud, enig med sin mor og at Far skal bære han hjem - hele vejen.
Ved ankomsten til hotellet begynder Daniels held at vende. Der er en trio, der spiller i hotellets have og vi har, fra vores terrasse, uforstyrret udsyn.
Daniel putter børnene. De har ikke sovet i 3 døgn og falder hurtigt i søvn. Han finder en flaske champagne i minibaren og disker op med chokolade og nødder på det lille cafébord på terrassen - det er utroligt hvor heldig man kan være!
Planen er, af åbenlyse årsager, ikke afstemt med Anna som har udnyttet at børnene sover til at tage et langt brusebad. Så da hun kommer ud, i sin badekåbe og med håndklædet om håret, for at sige "godnat" har Daniel stort set drukket Champagnen selv og musikkanterne har netop proklameret at det næste nummer er deres afskedssalut. Det er utroligt hvor uheldig kan man være!
På en eller anden måde lykkedes det Daniel at få Anna til at sætte sig og nyde et glas. Musikkanterne er gået hjem, der har været stille i 1 times tid, flasken har været tom næsten lige så længe og der er ikke en eneste peanut tilbage i skålen før det lykkes Daniel at få styret samtalen i en brugbar retning...Retningen, som han har komponeret sit spørgsmål ind over; Anna, jeg elsker at rejse med dig. Og jeg ville elske at tage på den største rejse af alle - livet - sammen. Vil du med mig, skat?
And here we are...
Fire lykkelige år
Starten af forholdet var lidt bøvlet. Vi havde behov for at lære hinanden at kende, uden for arbejdet, i vores eget tempo.
Vi er langt fra ens og det tog tid at finde rytmen - ikke mindst fordi vi forsøgte at udvikle relationen, uden at blande venner, familie og kollegaer ind i situationen før vi følte os sikre på, at vi var solide nok til et evt. eksternt pres.
Trods vores forskelligheder gik det relativt hurtigt op for os begge, at vores værdier grundlæggende bygger på samme elementer.
Skal man gøre noget, kan man ligeså godt gøre det ordentligt!
Siden har vores fælles liv handlet om at blive klogere på hvad begrebet, "ordentligt" kan dække over...
Det betyder, at vi dagligt udvider begrebets rammer i vores fælles ordbog:
Daniel stryger hver morgen - Anna finder en sweater der kan skjule at hendes silkebluse er krøllet.
Daniel kan rydde hele hytten op på 20 min, ved ukritisk at fylde skuffer og skabe - Anna har farvekoordineret sin garderobe, sine bøger og krydderierne i kolonialskabet.
Anna forbereder sig på reformering med diæter og folinsyre - Daniel trodser Annas ønske om at få lægens ord for kvaliteten og siger "vent og se"...
the rest is history:-)
4 år kan være lang tid - eksempelvis vil mange nok opleve 4 år med USAs nuværende præsident som en ørkenvandring. "Tiden flyver afsted i godt selskab", jamen så må vi være hinandens gode selskab - tiden er i hvert fald fløjet afsted og vi glæder os til at flyve videre.
Hun sagde ja!
To store personligheder skal finde fodfæste i en fælles fremtid...
Inden vi vidste hvad det betød at have to små vidundervæsner i vores liv, bestilte vi en rejse til Marroko.
Vi skulle til den lokale Medina i Marrakech og shoppe tæpper, spise autentisk Marrokansk tangine og nyde Nordafrikansk Rosévin på den private tag-gårdhave, der hørte til vores suite på det bedårende Riad vi havde fundet i en af de allermest snævre brostensbelagte stræder i den gamle bydel.
Efter at have set på billeder fra rejsedestinationen i rum tid, stod det klart for Daniel, at det var det perfekte sted, at spørge Anna om hendes hånd. Han bookede bord på en, af venner, anbefalet Michelin-restaurant og havde brygget på en historie, der kunne fungerer som en flot komposition inden han ville falde på knæ. Alt var planlagt og Daniel pakkede selvsikkert ringen mellem boxershorts og sokker - han var klar.
Little did he know....
Men vores forestillinger om hvordan denne ferie skal forløbe er bygget på naivitet og uvidenhed...
Marrakech er en flot by, men den egner sig ikke til børnefamilier. Gaderne er smalle og belægningen er ikke velegnet til barnevogne. Restauranter og barer ligger allesammen på byens tage og der er ikke elevator - nogen steder!
Daniel indså, at han må sadle om hvis han skulle have det ønskede resultat. Michelin-restauranten blev afbooket, uden Annas vidende og i stedet spadserede vi ud til en delvist overdækket mall. Gåturen skulle gøre at ungerne sov, Anna kunne opleve lidt glæde ved shopping og Daniel kunne på en nærtliggende lokal restaurant få spurgt om noget vigtigt... Ungerne faldt ikke i søvn, Anna blev tilgengæld meget træt af gåturen, og sulten - så vi endte med at spise pommes frittes på en café i indkøbscentret.
Daniel er presset. Og presset stiger da det er umuligt at få en taxa til hjemturen - vi må gå de 40 minutter tilbage til hotellet. Det er varmt, vi går langs en hovedvej og Constantin bliver, med gentagne skingre udbrud, enig med sin mor og at Far skal bære han hjem - hele vejen.
Ved ankomsten til hotellet begynder Daniels held at vende. Der er en trio, der spiller i hotellets have og vi har, fra vores terrasse, uforstyrret udsyn.
Daniel putter børnene. De har ikke sovet i 3 døgn og falder hurtigt i søvn. Han finder en flaske champagne i minibaren og disker op med chokolade og nødder på det lille cafébord på terrassen - det er utroligt hvor heldig man kan være!
Planen er, af åbenlyse årsager, ikke afstemt med Anna som har udnyttet at børnene sover til at tage et langt brusebad. Så da hun kommer ud, i sin badekåbe og med håndklædet om håret, for at sige "godnat" har Daniel stort set drukket Champagnen selv og musikkanterne har netop proklameret at det næste nummer er deres afskedssalut. Det er utroligt hvor uheldig kan man være!
På en eller anden måde lykkedes det Daniel at få Anna til at sætte sig og nyde et glas. Musikkanterne er gået hjem, der har været stille i 1 times tid, flasken har været tom næsten lige så længe og der er ikke en eneste peanut tilbage i skålen før det lykkes Daniel at få styret samtalen i en brugbar retning...Retningen, som han har komponeret sit spørgsmål ind over; Anna, jeg elsker at rejse med dig. Og jeg ville elske at tage på den største rejse af alle - livet - sammen. Vil du med mig, skat?
And here we are...
